Udgivet den 03. december 2020
Sønderjyske Årbøger 2020 blev præsenteret på Folkehjem
Ni forfattere fører læserne vidt omkring. Årbogen er meget andet end Genforening – Også om gamle sønderjyske æble- og pæresorter og nødpengesedler.
Det er 131 år siden første udgave af Sønderjyske Årbøger udkom med Historisk Samfund for Sønderjylland som udgiver. Og den nyeste udgave på 375 sider har selvsagt nye vinkler på udfordringerne ved Genforeningen for 100 år siden. Men også en række andre emner belyses og underholder læserne.
Bogen byder tillige på anmeldelser af 18 andre bøger om Sønderjylland. Og 36 sider handler om de arkiver, museer og forskningsinstitutioner, der er i landsdelen og giver et indblik i den historiske arbejdsmark i Sønderjylland. Den er ganske omfattende.
Forfatterne har fået deres historie bedømt på forskerniveau, hvilket blåstempler Sønderjysk Årbøger som DET førende danske videnskabelige tidsskrift inden for forskningen af Sønderjyllands historie. Alligevel er det lykkes forfatterne at skrive i et sprog, så Sønderjyske Årbøger for de fleste opleves som et folkeligt tidsskrift, hvor de enkelte artikler og helheden tiltaler den almindeligt historisk interesserede læser.
Ni forfattere fører læserne vidt omkring
Årbogen rummer i alt ni artikler.
Mads Mikkel Tørsleff giver i bogens første artikel læserne viden om, hvilke pære- og æblesorter fra 1700- og 1800-tallet der er særligt sønderjyske. Og han skriver om deres skæbne under overskriften Hvor er de i dag?
Johannes Brix giver et indblik i, hvordan sundhedsvæsenet i Hertugdømmerne efter treårskrigen fra 1853 blev søgt delt, og en ny stilling som medicinalinspektør i Slesvig blev oprettet og udfordret i en region, hvor en stor del af befolkningen ikke magtede det danske sprog.
Karina Lykke Grand og Thor J. Mednick beskriver, hvordan den såkaldte kunstnergave blev indsamlet til Sønderjylland allerede fra 1914 blandt kendte danske kunstmalere og blev modtaget af sønderjyderne.
Klaus Tolstrup Petersen beskriver i sin artikel fænomenet nødpengesedler som i tiden efter 1. Verdenskrig jo primært var et betalingsmiddel, men som i grænselandet udviklede sig til at blive en kunstnerisk slagmark i den nationale afstemningskamp og siden eftertragtede samlerobjekter, også i en lyssky kommerciel produktion.
Hans Schultz Hansen har lokaliseret to hidtil ukendte, samtidige referater af Vælgerforeningen for Nordslesvigs berømte møde på Folkehjem i november 1918, hvor man vedtog den såkaldte Aabenraaresolution.
I årbogens sjette artikel sætter Drude Terkildsen Bill fokus på, hvordan den danske bevægelse under afstemningskampen op til 1920 agiterede og forsøgte at skabe et nationalt selvbillede, som borgerne i nord- og Mellemslesvig kunne spejle sig i på vejen til national selvforståelse.
Mogens Rostgaard Nissen har nærlæst ledere i en række rigsdanske aviser i foråret 1920 og beskriver, hvordan kampen om Flensborgs nationale tilhørsforhold udviklede sig i de første uger efter afstemningen i zone 2. Debatten blev endnu skarpere efter afstemningen, end den havde været i tiden forud.
Martin Corfix fortæller om, hvordan det danske militær under stor bevågenhed vender tilbage til Sønderjylland i maj 1920. Dansk militærmusik og sang var et væsentligt element ved overtagelsen af de sønderjyske garnisoner og fik stor betydning for den sønderjyske befolkning i forbindelse med Genforeningen.
Endelig har Merete Bo Thomsen i sin artikel givet et indblik i, hvordan borgerne i Mellemslesvig skaber et nationalt mindretal, og hvordan det danske mindretal begyndte at organisere sig efter afstemningen i marts 1920.