Stort fremmøde i Haderslev til foredrag om Bitten Clausen
Det var engang, da Danmark havde tre dronninger: Dronning Ingrid, Dronning Margrethe og Dronningen af Als, som var alsingernes tilnavn til Bitten Clausen, der var gift med Danfoss’ skaber, Mads Clausen.
Det var en af pointerne i det gode foredrag, som museumsinspektør Marian Kristensen holdt i Historisk Samfund for Sønderjyllands Haderslev kreds.
For at understrege Bitten Clausens format blev der i forbindelse med hendes 90-års fødselsdag opsat et kæmpe banner (se billedet) på Danfoss’ hovedbygning. Det fortalte mere end ord, hvad hun betød for virksomheden og lokalsamfundet.
Der deltog 65 i mødet i Haderslev, i den by, hvor Bitten Clausen i 1912 blev født som datter af automobilforhandler Valdemar Hinrichsen. Her mødte hun Mads Clausen, der havde hang til store biler, som firmaet forhandlede. Men rygterne om, at han både fik en kone og en Cadillac med hjem fra et besøg, blev aflivet af Marian Kristensen. Han måtte gøre kur i lang tid, før den unge Haderslev-pige sagde ja til iværksætteren fra Als.
Hun blev hans kone, mor til de fem børn og blev hans sparringspartner og kom som sådan til at betyde uendelig meget – både for Mads Clausen og Danfoss, men også for hele Als, idet hun havde blik for det sociale liv i lokalmiljøet. Hun var i spidsen for tøjindsamling, konfirmationshjælp og lignende foranstaltninger til glæde for de mange medarbejdere i virksomheden.
Bitten Clausen førte som bestyrelsens formand virksomheden videre sammen med dens ledelse efter Mads Clausens død i 1966.
Foto: Marian Kristensen med Bitten Clausen på Danfoss´ hovedbygning.