Det særligt sønderjyske – et spadestik dybere i Sønderjyske Årbøger 2021

Ikke færre end 6 forfattere og 12 boganmeldere har bidraget til bogens indhold, og læserne føres ind i resultaterne af et fantastisk research-arbejde og omfattende undersøgelser af såvel utrykte som trykte kilder, litteraturhenvisninger og noter.

Artiklerne kommer vidt omkring med et indhold skrevet af en passende blanding af professionelle forskere, amatørforskere og en erindringsskriver – i et sprog, så Sønderjyske Årbøger for de fleste opleves som et folkeligt tidsskrift, hvor de enkelte artikler og helheden tiltaler den almindeligt historisk interesserede læser.

Det meget store materiale med kildehenvisninger vidner om, at forfatterne har fået deres historie bedømt på forskerniveau, hvilket blåstempler Sønderjyske Årbøger som DET førende danske videnskabelige tidsskrift inden for forskningen i Sønderjyllands historie.

Arkæolog Henning Nielsen har skrevet om fiskeri, dæmninger og sluser i Hejlsminde, Bankel og Slivsø i 1600-tallet og afslører som den første i 200 år, hvordan indsøerne er skabt, ikke af naturens kræfter - men af menneskehænder. Især til glæde for kongen.

Arkivar ved Museerne i Fredericia, Lisbeth Aagaard Lykke, ser på, hvordan en lokal sønderjysk forening blev dannet og konkret arbejdede for at støtte danskheden i Sønderjylland, efter af landsdelen i 1864 var underlagt preussisk herredømme.

Akademisk medarbejder Steffen Lind Christensen har undersøgt, hvordan dansksindede soldater i 1. verdenskrig opfattede deres tyske krigspligt og forligede sig med deres eget nationale tilhørsforhold.

I årbogens fjerde artikel afdækker museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen sangens betydning i 1919 og 1920, og I artiklen Nordslesvig Klædt i Rødt og Hvidt ser ph.d.-stipendiat Katrine Crone nærmere på de danske nordslesvigeres brug af Dannebrog i forbindelse med afstemningen i første zone og ved genforeningsfesten den 11. juli.

Sognepræst Steen Haarløv har undersøgt, hvilken betydning den første danske biskop fik, efter at han blev indsat i Haderslev stift i 1923.

Årbogens sidste artikel er en erindringsartikel skrevet af Grænseforeningens tidligere formand Jens Andresen. Her fortæller han om sit liv som grænselandsmenneske med opvækst i Sydslesvig som dansksindet og siden gennem næsten 50 år bosat ved Løgumkloster.

Også et opslagsværk

Sønderjyske Årbøger 2021 på i alt 320 sider rummer også anmeldelser af 12 bøger, som er udgivet med og om sønderjysk historie det seneste år.

I et større afsnit præsenteres desuden en oversigt over de sønderjyske arkiver, museer og forskningsinstitutioner. Udførligt får læserne et indblik i, hvem der har taget hvilke initiativer i arbejdet med at formidle den sønderjyske historie. Udgiveren af værket, Historisk Samfund for Sønderjylland, benytter selvsagt også lejligheden til at orientere dybere om foreningens virke – i 99-året for foreningens oprettelse.