Butik
Sømandens lod - Kaptajn Heinrich Peter Holcks erindringer 1864-1952
Sømandens lod er skrevet af Bent Warming-Rasmussen, som skriver om sin oldefar, kaptajn Heinrich Peter Hoecks, erindringer 1864-1952.
Historiker og formand for Historisk Samfund Mikkel Leth Jespersen har skrevet denne anmeldelse:
Sømandens lod er en fængslende rejse gennem sømanden Heinrich Peter Hoecks liv på de syv have.
Den begynder i sejlskibstiden, hvor Heinrich tjener sin vej op som skibsdreng. Han kommer på søfartsskole i Aabenraa, bliver senere kaptajn og skibsreder. På sine gamle dage i Sønderborg griber han pennen og nedfælder den beretning, som hans oldebarn Bent Warming-Rasmussen nu har bragt til udgivelse.
I Heinrichs erindringer og samtidige breve får vi et indblik i en sømands barske tilværelse med storme, sømandsbegravelser og tropesygdomme.
Men bogen er også en historie om håb og drømme. Heinrichs rastløse trang til at bryde op, videbegær efter det ukendte og fristelserne i fremmede havne viser os, at midt i udfordringerne er der også skønhed og mening.
Tag med på en rejse gennem tid og hav, og lad Heinrich Peter Hoecks livshistorie inspirere og berøre dig. Sømandens lod åbner for en verden af mod, drømme og lidenskab, der venter på at blive udforsket.
---------------------
Bogen kan købes nu og leveres straks efter præsentationen på Rigsarkivet d. 4. oktober.
Vælg dit medlemsskab