Sommerens udgave af Sønderjysk Månedsskrift fra Historisk Samfund for Sønderjylland i samarbejde med Museum Sønderjylland og Sønderjysk Kulturfællesskab byder på seks forskellige nedslag i den sønderjyske historie.

Sune Wadskjær Nielsen giver et tæt indblik i, hvordan og hvorfor en britisk kommandør i vinteren 1813-14 var særdeles ivrig efter at komme i kamp med danskerne, der i Glückstadt havde en flådestyrke på syv kanonbåde med en besætning på 500 mand. Elben var var på dette tidspunkt en af Europas krigsskuepladser i det store opgør, hvor Danmark kæmpede på fransk side mod alle Europas andre stormagter. Kampene endte med, at Danmark efter fredsslutningen 14. januar 1814 måtte afstå Norge til Sverige og Helgoland til Storbritannien.

Niels T. Sterum dokumenterer i en omtale af den næsten glemte billedhugger fra Rinkenæs, Fritz Korsemann, at det ER Korsemann, der har færdiggjort mindetavlen i Løgumkloster kirke over de faldne i Første Verdenskrig fra Løgumkloster sogn. Sterum fortæller om billedhuggerens usædvanlige karriere og engagement i det tyske mindretal – og hans skæbne ved Østfronten i 1944.

René Rasmussen har været i avisarkiver og skrevet historien om Danmarkshistoriens formentlig første luftbårne forbryderjagt. Den usete forbryderjagt foregik torsdag den 5. maj 1921, hvor den sønderjyske stjernepilot Christian L. Johannsen i sin Rumpler C.1 dobbeltdækker med to vekselerere på passagersædet i fuld fart fløj fra Lundtofte i retning mod Gedser på jagt efter en valutasvindler med dæknavnet Dr. Stürmer. En særdeles levende beretning om en jagt, der lykkedes.

Helge C. Jacobsen har bearbejdet og skrevet et sammendrag om Haderslevs ældste kirkegård, som tidligere er udgivet i en bog om Klosterkirkegården, der er én af landets ældste bevarede bykirkegårde, hvor de fattigste blev begravet. I dag kan de, der ønsker at blive klogere på en lang række af de personer, der på hver sin måde spillede vigtige roller i Haderslevs historie i det begivenhedsrige 1800-tal med mobiltelefonen få viden om hvert enkelt gravsted takket være en tilknyttet QR-kode.

Michael Kræmmer giver sit bud på, hvor langt tilbage man kan datere Slesvig byret. For købstæderne i Jylland foretrak tilbage i 1300-tallet og frem at kopiere lovtekst fra andre byretter frem for at opfinde den dybe tallerken selv. I det sydjyske kopierede nogle byer i større eller mindre grad byretten fra Lübeck. Resten af de jyske købstæder kopierede gerne Slesvigs byret, og det første, og eneste, kendte håndskrift af Slesvigs byret i dens oprindelige latinske version er fra netop 1300-tallet, da Horsens leverer byretten i Ebeltoft afskrivningen fra Slesvig som oversat uden så meget som at ændre et komme i den oprindelige slesvigske lov. Men kan Slesvig byret dateres længere tilbage, og hvilken kong Sven regerede. Det giver forfatteren et nyt bud på.

Forsiden af Sønderjysk Månedsskrift viser et billede malet af den sønderjyske meget produktive kunstmaler Johannes P. Ebbesen, som blev født i Jels den 17. marts 1897. Motivet viser en fransk soldat, formentlig en krigsfange på vej væk fra frontlinjen og ind i det tyske bagland, hvor han vil blive opsamlet og transporteret til en krigsfangelejr. Men inden da møder han en tysk soldat, der kan se et medmenneske i sin fjende og byder ham vand fra sin flaske. Billedet viser et lille glimt af medmenneskelighed i den frygtelige krig. Det er meget muligt, at Ebbesen selv har oplevet den skildrede episode, vurderer skribenten.

Foto: 

Sønderjyden Christian L. Johannsen (1890-1972) var blandt de allerførste i Danmark, der fik civilt flycertifikat med ret til personbefordring. Hans førerbevis har nummer 5. Det giver ham ret til at befordre passagerer i tre flytyper - alle tyske tidligere krigsflyvere, nemlig et L.V.G. B.III, et Rumpler C.1. og et Fokker D VII.

Foto: Leif Johansen.