I dette nr. kan man læse om de første sønderjyder: Rensdyrjægerne fra Jels, der ankom i takt med, at isen trak sig tilbage for 14.300 år siden. Det er Susanne Klausholm Dolleris, der fortæller historien på baggrund af de spor, de har efterladt sig.

Det er i år 100 år siden, Rønhavekolonien på Als blev grundlagt. Den lille statshusmandskoloni på Kær halvø er fulgt tæt af Gunnar Solvang, der tegner et indlevende portræt af Rønhave og dens mennesker og dyr gennem flere generationer: Fra grundlæggelsen i 1925 til afviklingen op imod vores egen tid.

Genforeningsstenen i Rugbjerg ved Rødekro ligner de fleste andre genforeningssten – og alligevel har den en helt særlig historie. Alexander Natusch fortæller om en mindesten, der begyndte sin tilværelse som tysk krigsmindesmærke i 1917 – og endte som mindesten for både Genforeningen og for Befrielseen i 1945.

Det var den internationale kommissions (CIS’) særlige politi, der holdt ro og orden i afstemningstiden fra januar 1920, og indtil den nye grænse var trukket. Men hvem var disse mænd? Det fortæller Pernille Schou, der bl.a. kan trække på beretninger fra de senere politibetjente i hhv. Højer og Aabenraa, Th. Hansen Hartung og Hans Chr. Brodersen, foruden den senere chef for den danske militære efterretningstjeneste, Hans M. Lunding fra Stepping. Alle havde de været soldater i den tyske hær – og alle blev de i 1920 betjente i CIS.

I Grænselandskronikken kommenterer Poul Erik Thomsen begivenheder i det sønderjyske kulturliv: Fra musikalske greb på Bonn-København-erklæringerne og kunstneren Franciska Clausen til personalenyt i den sønderjyske museumsverden.

Formanden har ordet i en kort beretning om foreningens årsmøde og deltagelse i Historiske Dage, og i bagsiden om forsiden fortæller Louise Klinge om Christiansfelder-hauben – en hovedbeklædning for kvinder, der viste deres sociale stilling.

Der er tre omtaler af nye bøger i ”bognyt” og naturligvis også nyt fra Museum Sønderjylland, bl.a. denne gang om ”Det levende Teglværk” på Cathrinesminde,