Indhold i dette nummer:

Hans Jørgen Lysholm fortæller om sønderjyder på New Zealand – og deres nulevende efterkommere. Det er ret velkendt, at konseilspræsident D.G. Monrad emigrerede til New Zealand efter nederlaget i 1864, men det vil være de fleste helt ukendt, at Monrads uundværlige hjælper i nybyggerarbejdet var Hans Callesen fra Løjt. Han var ”en kæmpe af statur og uhyre stærk”, og det var der brug for, når et helt nyt samfund skulle bygges op fra grunden. Callesens efterkommere lever endnu i dag på New Zealand.

De to tysksindede præster Martin Schwarz og Johannes Tonnesen traf hver sin beslutning, da Nordslesvig i 1920 blev en del af Danmark. Tonnesen rejste, men Schwarz blev. Karsten Nissen fortæller om de to præster to veje – og hvordan det blev tiltagende vanskeligt at navigere i spændingsfeltet mellem et nazificeret tysk mindretal og et afvisende dansk flertal.

I 1958 sendte Danmark 15.000 tons usaltet smør på markedet. Det gav anledning til en ”smørstorm”, da tusindvis af købelystne tyskere søgte til grænsebutikkerne for at købe mejerivarer. Æ Rummelpott – og Poul Erik Thomsen – kommenterer på ”smørstormen”.

Catharina Voetmanns dagbøger rummer mange interessante beretninger fra livet i Aabenraa i de sidste årtier af 1800-tallet. Blandt de mest spændende er beretningen om dengang, hun og ægtemanden forliste med et skib, der gik på et skær i den stockholmske skærgård. Kurt Seifert har læst dagbogen og genfortæller den dramatiske beretning.

Det er i august 80 år siden, at ukendte gerningsmænd i 1945 sprængte det monumentale Bismarck-tårn på det tyske mindretals samlingspunkt Knivsbjerg. På Rigsarkivets hylder ligger modstandsfolkenes planer for, hvordan sprængningen skulle foregå, bl.a. en omhyggelig tegning over hele området. Hans Schultz Hansen fortæller om kortet, sprængningen – og gerningsmændene.

I Frederik Lynge Vognsens artikel handler det om kaptajn Callesens toldflag. Frederik Callesen fra Løjt gjorde tjeneste i det kinesiske toldvæsen med bopæl i Shanghai, og for at markere sin status og position, fik han fremstillet et kaptajnsflag, der kunne præsentere ham og hans skib for andre sejlende. Det farvestrålende flag med en drage og kinesiske skrifttegn tilhører i dag Museum Sønderjylland.

I Grænselandskronikken kommenterer Poul Erik Thomsen op de seneste måneders væsentligste begivenheder i det sønderjyske kulturliv, herunder om nye tider på Rødding Højskole og om filmskaberen Frelle Petersens filmiske mesterværk ”Hjem, kære hjem.”

Månedsskriftet afsluttes med omtaler af nye bøger og nyt fra Museum Sønderjylland.

Sønderjysk Månedsskrift udsendes syv gange om året til medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland. Seneste nummer kan købes i vores butik, tidligere numre købes via mail til kontoret.